Blog

Indlæg markeret med 'Facebook'

I forbindelse med vores redesign af www.raketfart.dk oprettede vi for nogle måneder siden en firmaprofil på Facebook. Vi søsatte en konkurrence, hvor vi lovede at trække lod om en iPod, hvis vi kunne opnå mere end 1.000 fans inden idag, den 1. juni.

Konkurrencen blev på den ene side en bragende fiasko. Det blev "kun" til 153 fans, men på den anden side set er det jo også en del flere, end hvis vi slet ikke havde gjort noget for at promovere siden.

Undervejs har vi lært en del om hvordan man måske kunne have udformet konkurrencen, så den ville have haft bedre vilkår for at sprede sig viralt på Facebook. Fx var det i konkurrencens nuværende form, kun muligt for vores fans at invitere deres venner via Facebooks "Foreslå til venner" knap, og dermed fulgte informationen om at der var en iPod i præmie ikke med, når fans inviterede deres venner med ind på siden.

Afslutningsvis stod vi tilbage med det problem at vi gerne ville "betale vores gæld", til dem der havde meldt sig til. Dog uden at bryde de regler vi selv havde opsat for konkurrencen. I sin oprindelige form gav konkurrencen os muligheden for ikke at belønne nogen af de deltagende, sålænge vi ikke nåede målet. Vi følte dog, at vi var nødt til at bløde en smule, for at vise vores taknemmelighed overfor deltagerne og valgte derfor at donere præmiesummen til et godt formål.

Vi har idag afsluttet konkurrencen med følgende update på Facebook:

Ak! Målet om at få mere end 1.000 fans på vores firmaprofil var måske lige lovlig ambitiøst, men vi er bestemt også glade for at vi nåede op på 153. Vi kan desværre ikke belønne resultatet med en iPod, for målet er jo langt fra nået. I stedet har vi brugt pengene på et projekt, der står vores hjerter ligeså nær som vor...es kære Facebook venner.... BRYSTER! Med andre ord har vi idag doneret pengene til Støt Brysterne.