10 tips til gode tekster
Skrevet af Anders Fosnæs den 10. marts 2010
Er teksten på din hjemmeside kopieret ind fra firmaets seneste markedsføringsplan eller pressemeddelelse eller har du tilpasset dit indhold til mediet og brugerne?
En veldesignet hjemmeside er vigtig for at få succes på nettet, men uanset hvor flot og professionel din hjemmeside ser ud, nytter det ikke noget, hvis indholdet ikke er vedkommende og relevant for dine brugere.
Her er 10 tips til at skrive gode tekster på din hjemmeside:
1. Brug bullet points. Bullet points gør din tekst mere overskuelig og er god til at fremhæve de vigtigste pointer i din tekst. Fx. USP'er og fordele ved netop dit produkt.
Ikke overdrive! 10 bullet points øger overskueligheden. 30 bullet points gør din side ulidelig at læse. Skriv en masse og skær det ned til det væsentlige!
2. Brug afsnit. De færreste besøgende læser hele din tekst i fra A-Z, når de besøger din side. De scanner teksten for at finde ud af om siden leverer det, de leder efter. Undgå at dine tekster bliver tunge og uoverskuelige ved at opdele den i korte afsnit på 2-6 linjer.
3. Skriv gode overskrifter. Overskrifter kan være med til at strukturere hjemmesiden for dine brugere, guide dem i den rigtige retning og vække deres interesse. Her er en række indgangsvinkler til at skrive interessante overskrifter.
- Stil et spørgsmål - Fx. Hvad er en browser?
- Beskriv fordelene - Fx. Vind en iPod!
- Få dem til at undre sig - Fx. Houston! We have a problem.
- Sig det som det er - Fx. 10 tips til gode tekster.
- Løs et problem - Fx. Sådan redigerer du billeder til din hjemmeside!
Start med at skrive din tekst. Slut af med at skrive overskriften. På den måde sikrer du at overskriften er gennemtænkt i forhold til tekstens tone og indhold.
4. Skriv til både mennesker og robotter. Brug relevante søgeord i din tekst og scor bedre placeringer i søgemaskinerne. Fokuser på de ord, du gerne vil findes på i søgemaskinerne og anvend dem flittigt, men glem ikke at din tekst først og fremmest skal være relevant for dine brugere. Det nytter ikke noget at skrive Google optimerede tekster med masser af keywords, hvis teksterne ender med at være intetsigende og irrelevante for dine brugere.
5. Vær bevidst om hvad du vil med din tekst. Skal teksten på din hjemmeside være sælgende, informativ, formel, professionel, humoristisk eller noget helt andet. Læg en klar strategi for tonen og udtrykket på din hjemmeside og hav strategien i mente, når du skriver dine tekster. Det giver en god sammenhæng på tværs af hjemmesiden.
6. Skriv direkte til læseren - ikke til gruppen eller firmaet. Forestil dig at du skriver til én enkelt person. Det gør din tekst mere personlig og mere involverende. Brug "du" og "dig".
7. Call to action. Engagér dine brugere ved at henvende dig direkte til dem og motivér dem til at udføre bestemte handlinger på din hjemmeside. Brug bydeform og fortæl brugeren hvilken fordel de kan forvente af en given handling på din hjemmeside. Fx: Bliv medlem! – Modtag vores nyhedsbrev og få gode tilbud direkte i din indbakke.
8. Sæt dig i brugerens sted. Glem alt hvad du allerede ved om din egen virksomhed og dit produkt og kig i stedet på din hjemmeside fra brugerens perspektiv. Skriv dine tekster så du rammer brugerens vidensniveau om dit produkt, din virksomhed og din branche. Forestil dig, hvad brugeren ønsker at opnå på din side og konstruér dine tekster, så de guider brugeren til at opnå hans/hendes mål.
9. Skriv det der skal til. Der tales ofte om at webtekster skal være korte, fordi brugernes opmærksomhed er svær at fastholde. Det er i princippet rigtigt, men i stedet for at fokusere på at gøre teksterne korte, bør du fokusere på at gøre dem præcise og relevante. Skriv det der skal til for at opfylde brugerens behov. Hvis det ikke kan gøres kortere og mere præcist end 5000 ord, må det være den rette længde på teksten. Alt for korte tekster giver ikke den store værdi i søgemaskinerne.
10. Korrektur, korrektur, korrektur! Undgå stavefejl, sprogfejl og trykfejl!
6 Simple tips til søgemaskineoptimering
Skrevet af Anders Fosnæs den 19. januar 2010
Specialiserede SEO-konsulenter kan gøre en stor forskel for din hjemmesides søgemaskine placering. Dette kan være en stor og dyr proces afhængig af din branche og dine konkurrenter. Her er 6 simple søgemaskine teknikker som altid er med i handlen hos Raketfart.
- Title tags: Title tag'en er den lille sidetitel, der står allerøverst oppe i browservinduet. Helt oppe over adresselinjen. I Raketfart CMS kan du nemt indtaste individuelle title tags på hver enkelt underside. Søgemaskinerne lægger stor vægt på sidens titel, og derfor er det vigtigt, at du bruger relevante nøgleord i dine sidetitler, og at du bruger individuelle sidetitler til alle undersider. Goggle accepterer sidetitler på 65 til 70 karakterer inklusiv mellemrum. Derfor skal du kun anvende dine vigtigste nøgleord som sitetitel.
Eksempel på en god sidetitel:
Raketfart Webbureau - DanDomain webshop, hjemmeside, CMS og Webdesign - Meta Tags: Metatags er den tekst som fx Google bruger til at vise dit søgeresultat. Beskrivelses-teksten ligger i koden af din hjemmeside og er ikke nødvendigvis identisk med den synlige tekst på hjemmesiden. I Raketfart CMS kan du nemt indtaste individuelle meta tags på hver enelt underside.
Vigtigheden af metatags er meget omdiskuteret, fordi mange søgemaskiner ikke længere benytter dem som en del af selve søgningen, men de bruges stadig til at beskrive din side i søgeresultatet og dermed giver metatags dig større kontrol over hvad brugerne læser om din side, når den findes på Google. Hvis din side ikke indeholder metatags, vil Google i stedet bruge et uddrag af teksten på din hjemmeside. - HTML Header Tags: Overskrifter bør være formateret med H1 - H6 tags. Det giver måske umiddelbart ikke meget mening, hvis du ikke er er bekendt med html kode, men du behøver ikke være programmør for at drage fordel af dette tip. I de fleste content management systemer bruges disse betegnelser som en del af tekst-editoren. Google rangerer vigtigheden af header tags fra 1 til 6 og du bør gøre det samme på din hjemmeside. Til hovedoverskrifter bruges H1, til underoverskrifter bruges H2 osv.
- Alt Tags: Brug alt tags på redaktionelle billeder. Alt tag'en er den lille gule label med en beskrivelse, der ofte dukker op, når du kører musen henover et billede på en hjemmeside. Dine alt tags bør være korte og præcise.
- Relevante links: Søgemaskinerne kikker ikke alene på, om der linkes til din hjemmeside, men også om selve tekstlinket er relevant. Du kan ikke kontrollere hvordan links fra andre til din hjemmeside er skrevet. Men når du linker internt på din hjemmeside, har du gode muligheder for at søgemaskine-optimere.
Eksempel:
Læs mere om webdesign er et bedre link end Læs mere - Deltag i sociale netværk: Netværk som Facebook og Twitter kan være med til at skabe rigtig meget trafik på din hjemmeside, fordi informationerne på de sociale netværk har det med at brede sig som ringe i vandet, og fordi Søgemaskinerne lægger stor vægt på udefrakommende links til din hjemmeside. Lidt mere snævert kan du satse på at deltage på brancherelevante fora som fx. Amino for iværksættere. Men det kræver, at du formår jævnligt at komme med nye, interessante og originale tiltag og indlæg, for ikke at blive opfattet som spam eller støj af dit følge.
Du skal være opmærksom på, at søgemaskineoptimering er en langvarig proces og din side lander ikke i top 3 på Google imorgen, selvom du foretager disse rettelser idag, men med tiden vil du kunne se mærkbare resultater på din hjemmesides placering i søgeresultaterne.
